| Tilbage |
I dag går turen til Amsterdam. I mappen, der ligger på hotelværelset, er der under "offentlig transport" anbefalet, at man ikke tager bilen med ind til Amsterdam. Der er få parkeringsforhold og langt de fleste steder koster det at parkere. Vi vælger at følge mappens anbefaling om at parkere bilen i en af Amsterdams forstæder og tage toget derfra til Amsterdam Central Station, der ligger i bymidten.
Vejret er igen med os. Højt solskin og ikke meget vind. Vi kører nordpå ad de små veje og passerer igen blomsterdistriktet med de farvestrålende marker. Vi finder let til Heemstede og her kan vi parkere lige ved banegården. Parkeringsafgiften er 5 gylden (16,50 kr.) for hele dagen, hvilket må siges at være billigt. Vi har lidt svært ved at finde ud af billetautomaterne, for vejledningen er kun på hollandsk, men ligesom i Danmark er det også muligt at få personlig betjening og engelsk forstår de også her.
I samme øjeblik som vi køber billetter, annonceres der et eller andet i højttalerne, der gør de 2 piger bag skranken lidt fraværende. Vi finder hurtigt ud af årsagen: De næste 2 timer kommer der stort set ingen tog! Så det giver en del ventetid på perronen, hvilket selvfølgelig er ærgerlig, for vi kunne godt bruge tiden bedre i Amsterdam! Men vi nyder solskinsvejret og en hollandsk dame er meget venlig til at holde os orienteret efterhånden som der kommer meddelelser i højttaleren. Hun mener selv, at årsagen til togstoppet kunne være, at der lige udenfor Heemstede er et hospital for psykisk syge. Det kunne jo være, at en af dem havde bevæget sig op på banelegemet...
Efter ca. 1 ½ time - og med kun ganske få tog - anbefales vi at tage med et tog til en anden forstad til Amsterdam (Harlem), hvor vi så kan skifte til et tog mod Amsterdam CS. Som sagt så gjort. Ved først givne lejlighed hopper vi på et tog til Harlem, der viser sig at være første station mod Amsterdam. Vores hjælpsomme dame er åbenbart lidt i tvivl om, hvor vi skal han, for det viser sig at være en stor banegård. Vi løber lidt forvirret rundt sammen med nogle andre hollændere, der på skift er sikre på, hvor vi skal hen. Til sidst får en ældre herre ret. I galop går det tværs gennem hele banegårdsarealet og ud til en afsidesliggende perron, hvor vi lige når at få kastet os ind i et tog, før der er afgang. Efter ca. et kvarters kørsel ankommer vi til Amsterdam CS. En stor banegård med et mylder af mennesker, hvilket er normalt for togstationer med mange nationale og internationale afgange og ankomster. Udenfor banegården, der viser sig at være en meget smuk bygning, er der også mange mennesker. Pladsen foran er tillige stoppested for mange sporvogne og busser, så det virker lidt overvældende.
Vores redning bliver en bådrundfart på en time. Båden afgår hvert kvarter lige foran banegården, og vi beslutter, at det kan være en god måde at se Amsterdam på, når vi nu kun har nogle få timer til det. Det er en dejlig sejlads og en time er såmænd rigelig til at få et indtryk af Amsterdams mange kanaler. Undervejs er der en masse informationer - overvejende af historisk art - på hollandsk, tysk, engelsk og spansk.
Efter sejlturen er det spisetid, for klokken er ca. 15! Det har den fordel, at vi næsten kan få alle spisesteder for os selv. Marie overfalder et sted, der hedder "Europe Corner". Spisekortet indeholder så mange muligheder for traditionelt europæisk mad, at det er svært at beslutte sig. Vi bestiller friturestegt ost med pommes frites. Lasse får pommes frites og Vibe en pandekage med flormelis. Restauranten ligger - som navnet antyder - på et hjørne og der er en heftig trafik på vejen af sporvogne, busser og biler. Sporvognene er sjove at se på, for de er alle malet i forskellige farver og anvendes nærmest som individuelle reklamesøjler, hvor hver enkelt sporvogn er godt udnyttet. Det ligner slet ikke de danske bybusser med kedelige firkantede reklamespots. Her kunne vi lære noget i Danmark, for hvem har sagt at bybusser skal være ens?
Maden er hurtigt overstået og så skal vi på byvandring! Vi vælger først at gå langs en lille gade, der løber parallelt med banelegemet. Så har vi en chance, for at finde tilbage igen. Det viser sig hurtigt, at vi har valgt den "forkerte" restaurant. Det myldrer med spisesteder med specielle emner. Der er bl.a. et par thailandske, som vi sikkert gerne ville have prøvet, men det er for sent. Her ligger små specialforretninger, pornoshops, pladebutikker, mini supermarkeder, souvenirshops og restauranter side om side. Flere steder mindes vi om, at hollænderne har en humor, der passer os danskere. Et sted annonceres der f.eks. med "Lousy food and warm beers" - rædsom mad og varme øl. Ja, så har man da ikke lovet for meget!
Tiden går hurtigt med at kigge på butikker og efter nogle timers vandring vælger vi at proviantere lidt brød og ost. Så har vi til en let aftensmad. Det er ikke svært at finde et tog, der kan bringe os tilbage til Heemstede, men vi har lidt svært ved at finde den rigtige perron og det er altså ikke så rart, når der kun er 2 minutter til togafgang! Heldigvis lykkes det men atter går det i fuld firspring, for at nå det. Toget viser sig at være i 2 etager. Vi har set toget flere gange og der viser sig at være fin plads trods de 2 etager. En halv time efter, at vi er steget på toget i Amsterdam bymidte, er vi i vores egen bil på vej ud af Heemstede, så det er let, at tage toget - når det altså kører.
Kl. halv ni er solen stadig oppe og vi finder en blomstermark tæt på Hillegom, hvor Marie anretter et lækkert ta' selv bord i bilens bagklap. Her sidder vi på en bænk og spiser, mens vi nyder blomstermarkens flotte farver. På marken har en ung mand travlt med at klippe hovederne af tulipanerne. Det foregår med en lille maskine, der opsamler tulipanhovederne og for hver ende af marken tømmes indholdet ud i en stor bunke. Vi synes, at det er synd, at de flotte hoveder klippes af, men man skal huske på, at det er selve løget, der er interessant for hollænderne. Tulipanhovederne klippes af, for at give resten af planten ro til at vokse.
De indkøbte oste smager gode og snart kan vi mætte og veltilpasse køre videre tilbage mod Katwijk. Undervejs har vi igen chancen for at nyde blomstermarkerne. Farverne fra blomsterne er så kraftige, og jeg tænker flere gange på, at det kan være svært at få indtrykket med sig hjem. Vi har set mange postkort med billeder af blomstermarker. Farverne på disse kort har været meget kraftige og det er for en gang skyld ikke en fejlfarvning for at give et bedre indtryk.
Lidt før kl. 22 er vi tilbage ved vores hotel og vi er alle trætte. Jeg vil lige slappe lidt af, mens Marie læser godnathistorie, og det ender selvfølgelig med, at jeg også er klar til at gå i seng.
| Tilbage |